Links til institutioner, organisationer og foreninger, der tilbyder information, råd og vejledning og/eller forskellige former for behandling til børn, unge og voksne, der har været udsat for vold, overgreb og andre voldsomme hændelser.

 

www.csm-ost.dk; www.csm-midtnord.dk; www.csm-syd.dk

CSM (Center for Seksuelt Misbrugte) tilbyder gratis rådgivning og professionel psykologisk behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb under opvæksten.

 

www.danskstalkingcenter.dk

Dansk Stalking Center tilbyder psykosocial rådgivning og psykologisk behandling til stalkingudsatte. Centret har en afdeling i København og i Århus.

 

www.dialogmodvold.dk

Dialog mod Vold tilbyder specialiseret psykologbehandling, når der er vold i familien. Der findes afdelinger i København, Odense og Århus samt tre satellitafdelinger i Ålborg, Rønne og Kolding.

 

www.incestterapi.dk

Klinik for Incestterapi i København tilbyder behandling, undervisning og supervision.

 

www.invicto.dk

Invicto skaber rammer for at mennesker, der har været udsat for en forbrydelse eller en voldsom hændelse, kan møde hinanden andre på nettet eller ved foredrag.

 

www.joan-soestrene.dk

Joan Søstrene giver psykologisk, juridisk og social rådgivningen til kvinder, der har været udsat for vold, voldtægt, incest eller sexuel chikane. Rådgivningen ligger i København og er gratis og anonym.

 

www.konfliktraad.dk

Konfliktråd er et tilbud til offer og gerningsperson om at tale sammen, når der foreligger en tilståelse. Politiet er ansvarlig for konfliktrådsordningen, men samtalen faciliteres af en læg mægler. Der er tilbud om konfliktråd i alle politikredse.

 

www.offerraadgivning.dk

Offerrådgivningen yder personlig eller telefonisk rådgivning til ofre, vidner og pårørende i forbindelse med kriminalitet, ulykker og trafikuheld. Hjælpen er gratis. Der findes en offerrådgivning i hver politikreds.

 

www.landsforeningen-spor.dk

Spor – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb har til formål at synliggøre voksnes senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen og arbejde for at forbedre forholdene for voksne med senfølger.

 

www.socialstyrelsen.dk/born/overgreb/bornehuse

De danske børnehuse yder en koordineret, tværsektoriel og tværfaglig indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Der findes et børnehus i alle regioner.

 

www.sr-bistand.dk

Frivilligcenter SR-Bistand hjælp henvender sig til alle, der er i situationer, som kan være svære at overskue og håndtere alene. Der tilbydes hjælp til selvhjælp til at komme videre i tilværelsen.

 

www.voldsofre.dk

Hjælp Voldsofre rådgiver og hjælper ofre, pårørende og andre efter forbrydelser som vold, røveri, voldtægt og andre seksuelle overgreb. Der findes afdelinger flere steder i landet og hjælpen er gratis.

 

www.voldtaegt.dk

Center for Voldtægtsofre i Århus udgiver denne hjemmeside, som bl.a. indeholder en oversigt over centre for voldtægtsofre i Danmark, der tilbyder både akut og senere hjælp.


@
error: Content is protected !!